Det er de færreste danskere, som ikke nyder et glas friskpresset juice. Én mulighed er at gå på café og få et glas friskpresset juice. Alternativet er, at man kan lave sin egen juice, hvis man blot er ejer af en saftpresser eller slow juicer. Der er rigtig mange fordele ved at købe en slow juicer fremfor en traditionel saftpresser, hvilket du vil blive præsenteret for i dette blogindlæg.
Billigere i drift – Selvom en slow juicer generelt er dyrere i indkøb, så vil du kunne spare penge på længere sigt. Tager man en klassisk Hurom slow juicer som eksempel, så er motoreffekten / strømforbruget kun på 150 watt. Til sammenligning har en Philips saftpresser et strømforbrug på omkring 800-1000 watt. Man behøves dermed ikke have den store tekniske viden for at kunne regne ud, at en slow juicer er billigere i drift. Du bør især prioritere strømforbruget højt, hvis du er typen, der laver friskpresset juice dagligt.
Markant mere lydsvag – Har du lavet juice med en traditionel juicer, så vil du vide, at den støjer rigtigt meget. Det høje støjniveau skyldes, at en saftpresser er udstyret med en robust motor, som kører på mange omdrejninger i minuttet. De fleste slow juicere kører kun på 80-90 omdrejninger i minuttet, hvilket er langt mindre en saftpresser. Det er endnu en af de helt store fordele ved en slow juicer, at den er meget lydsvag. Står du i køkkenet og laver juice eller smoothie med din slow juicer, kan du altså føre en samtale eller høre musik samtidig. Når man arbejder med nogle af de store saftpressere, vil det ikke altid være muligt at kunne føre en samtale samtidig. Det er dog en realitet, at der selvfølgelig er nogen slow juicere, som er mere lydsvage end andre. Forhandlere og producenter har ikke pligt til at oplyse støjniveauet, men man kan alligevel med fordel spørge ind til støjniveauet hos sin forhandler. Lydniveauet er altid angivet i dB, som selvfølgelig helst skal være så lavt som muligt. Du skal som udgangspunkt forvente et støjniveau på omkring 40-45 db.
Sundere juice – Ønsker du en juice med et så højt indhold af vitaminer, mineraler og enzymer som muligt, så er det uden tvivl en slow juicer, du bør investere i. Den største fordel ved det lave antal omdrejninger er netop, at det er muligt at bevare et højere indhold af de sunde næringsstoffer, som er i frugter og grøntsager. Juicen bliver generelt også mere lækker, da der ikke udvikles skum under processen. Laver man juice med en traditionel saftpresser, vil man gå glip af en masse vitaminer og mineraler. Jo lavere omdrejninger, desto højere er indholdet af sunde næringsstoffer.
Længere holdbarhed – I forhold til holdbarheden er der ligeledes stor forskel på, om du laver juice med en saftpresser eller en slow juicer. Bruger du en saftpresser, bør du som udgangspunkt drikke juicen med det samme eller senest indenfor 24 timer. Juicen kan ikke gemmes i særligt lang tid, da der udvikles skum under processen, som ligger på toppen af juicen. Modsat vil det være muligt at opbevare juice fra en slow juicer i op til 24-72 timer. I forhold til friskhed, smag og næringsindhold bør man drikke det så hurtigt som muligt. Friskpresset juice skal altid opbevares i køleskabet, hvor kanden / glasset skal være overdækket.
Som vi allerede kort har været inde på, så koster slow juicere generelt mere end saftpressere. Hurom er den førende producent indenfor slow juicere, som har fået stor succes på det danske marked. En almindelig Hurom juicer koster omkring 3000-4000 kr., men der findes også billigere slow juicer fra bl.a. Omega. Levetiden for slow juicere fra bl.a. Hurom og Omega er generelt fremragende, og du får typisk udvidet garanti på 3-5 år ved køb af en slow juicer.
Skriv et svar