I denne artikel ser vi nærmere på gyngestolens historie. For hvor ofte har vi ikke set ting og genstande uden at skænke dem en tanke om, hvordan de rent faktisk er blevet til, hvordan de er blevet opfundet, hvem der har opfundet dem og hvorfor..? Tag nu for eksempel den dér gyngestol, som du har siddet i så ofte hjemme hos dine bedsteforældre. Har du eksempelvis nogensinde tænkt over, at at gyngestolens historie er endnu ældre end dine bedsteforældre?
Nu om stunder er det endda også nemt at finde et stort udvalg af gyngestole med både klassiske og moderne designs foruden et bred udvalg af designs til børn. Hjemmesiden Gyngestolen.dk er et godt sted at kigge efter gyngestole. Men lad os først kaste os ud i stolens historie.
Den første gyngestol
Ofte forbindes amerikaneren Benjamin Franklin med gyngestolens opfindelse. Benjamin Franklin var ganske rigtigt multitalent som både opfinder og statsmand, men lige netop gyngestolens opfindelse kan han ikke tage æren for. Men faktum er, at Benjamin Franklin blot var én af de første personer, som anskaffede sig en gyngestol i de engelske kolonier for omkring 250 år siden. Flere historikere har da også sporet oprindelsen af gyngestolen til det 18. århundredes Nordamerika og til tidsperioden omkring Benjamin Franklins barndomsår.
Historikere har også bemærket forekomsten af tidlige gyngestole i England fra starten af 1700-tallet såvel som deres design. På dette tidspunkt var gyngestole ikke et velkendt syn i hverken stuer eller på de engelske biblioteker. Snarere blev gyngestole brugt udendørs i de engelske haver. Der var dog ikke gjort noget særligt ud af disse første gyngestole – de var blot generiske stole til indendørs brug, som havde fået meder sat på! Der kendes endda også gyngestole i Danmark fra omkring denne tid.
Gyngestolens design udviklede sig
Gyngestolen blev hurtigt populær, og som tiden gik, blev dens design udviklet og forbedret. Således var det også i det 18. århundrede, at en ny udgave af den tidlige gyngestol blev udviklet, nemlig en type gyngestol, som var fremstillet af fletmaterialet rattan. Rattan er et meget slidstærkt materiale fra tropetræer, som vokser i blandt andet Indonesien. Denne type gyngestol blev hurtigt kendt som fletgyngestolen, og kunne fremstilles af rattan fra de tropetræer, som var kommet englænderne og hollænderne i hænde i deres nye oversøiske besiddelser. Således var det en ganske populær pastime at gynge på verandaen i sin rattangyngestol, medens man nød en god kop the (selvfølgelig!).
Fletgyngestolen blev hurtigt populær på grund af sit kreative design og oftest smukt udførte håndværk. Nu om stunder på vores nordlige breddegrader er det da også typisk fletgyngestole, som man har i sin udstue eller i sommerhuset, på grund af designets og materialets hyggefaktor! Siden udvikingen af den første fletgyngestol ændrede gyngestolens design sig dog til stadighed i takt med at moden ændrede sig.
Eksempelvis udviklede den tyske tømrer Michael Thonet i 1860 en ny type gyngestol, som var iøjnefaldende på grund af to særtræk – dens lette vægt og dens yndefulde form. Det bemærkelsesværdige i udformningen af disse såkaldte ‘bentwood’ gyngestole er den stærke indflydelse fra romersk og græsk kunst kombineret med designmæsige elementer inspireret af renæssancen.
Et væld af moderne gyngestole
I 1920’erne blev foldbare gyngestole udviklet og lanceret på markederne i USA og Europa. Disse nye designs i gyngestole appellerede kraftigt til offentligheden grundet deres praktiske anvendelighed til diverse udendørsaktiviteter. Et anden slags design, som også hurtigt blev populært, blev udviklet af amerikaneren Sam Maloof, hvis skiformede gyngestole var designet med både æstetik og holdbarhed for øje.
I Danmark er moderne gyngestole af mærkerne Stingray fra møbelhuset Fredericia Furniture og Voidos fra Magis for længst blevet populære. Stingray gyngestolen har en karakteristisk udformning, som er blevet inspireret af muslingeskallen, som giver stolen en smuk og organisk form, som kan beskrives som rå udvendig, men raffineret og forfinet indvendigt. Ligeledes er Voidos gyngestolen fra Magis anderledes og særpræget I sin udformning og kan bedst beskrives som blandingen mellem kunst og møbel.
Disse moderne gyngestole rider på en bølge af popularitet sammen med de mere klassiske stole fra eksempelvis Børge Mogensen i stolenes nylige ‘revival’ som populære og funktionelle møbler i de danske hjem.
Gyngestolen fortsætter sin lange historie.
Skriv et svar