Søgemaskineoptimering er i 2014 et meget bredt dækkende begreb, da de faktorer, der påvirker et domænes ranking i de organiske søgeresultater, er blevet meget omfattende.
Ifølge Google, anvendes der over 200 forskellige signaler, der tillægges en intern værdi fra 0 – 50, der er med andre ord 200 i N kombinationer, hvor N = 50.
Den tekniske del af et domæne spænder derfor også meget bredt og vi finder her rigtig mange muligheder for at SEO optimere, så de bedst mulige forudsætninger eksistere, for de gode resultater i søgningerne.
Derfor skal vi ikke se nærmere på ALT indenfor teknisk SEO her, men et udpluk af vigtige faktorer, der bør optimeres på alle domæner.
Hvad menes med teknisk SEO?
For at afgrænse området, vil vi i denne artikel kun se på dele af de faktorer, der har med selve domænets opsætning at gøre -og de elementer, der generelt går igen uafhængigs af valgte platform.
Domæne version og SEO
Det er muligt, at vælge om et domæne skal vises med eller uden www. foran navnet.
Det har ingen indflydelse på SEO om www eller non www vælges, men det kan have indflydelse om én version er udvalgt.
Vælges ikke en af de to versioner, vil søgemaskinerne ikke være sikker på, hvilken du ønsker at vise. Det kan betyde, at søgemaskinerne viser dele af websitet med www foran og andre uden.
Hvorfor er det et problem?
Den måde som Google arbejder på med Pagerank, vil give en spredning ud på det dobbelte antal sider, hvis du er uheldig. Det kan have indflydelse på domænets ranking og er meget uheldigt.
Problemet kan blive større og større med tiden, fordi der både vil komme links ind til non-www og www versionen og alt den linkpower, der flyder til domænet bliver splittet mellem de to versioner.
Teoretisk vil det svare til du skære dit domæne over på midten og har 2 forskellige hjemmesider.
Sådan vælger du domæneversion
Du kan vælge, at fortælle søgemaskinerne, hvilken version du ønsker vist på flere måder.
I Google Webmaster Tools, er det muligt, at vælge version, her er det dog kun Google vi hjælper.
På dit website, kan du i din .htaccess fil indsætte et stykke kode, der med det samme en søgemaskine besøger siden, fortæller hvilken version du ønsker vist.
Det kaldes 301 redirect og er den bedste metode.
Det kan også udføres på DNS niveau, men det vil vi ikke komme ind på her.
Duplicate content – Interne kopier af det samme indhold
I flere CMS systemer f.eks. WordPress, er systemerne opsat, så de samme undersider vises flere gange. De vises f.eks. på forsiden og på samme tid i en datooversigt og et samlet arkiv.
Det betyder, at søgemaskinerne kan finde nøjagtigt samme underside på flere forskellige adresser.
Det kaldes duplicate content og giver lidt de samme problemer som www / non-www problematikken ovenfor.
Derfor bør et system, om det er en shop eller et almindeligt website, opsættes, så hver underside kun kan ses i 100% fuld længde på ét sted og ingen andre.
Alle de lister, der viser fuld version af siden bør enten fjernes eller tages ud af søgemaskinernes indeks, ved at indsætte Noindex tag på dem.
En oversigt med et lille uddrag fra hver side, har ikke de store problemer, da søgemaskinerne som udgangspunkt tillader en smule kopieret indhold på hver side.
Sådan gør du
Benyt et værktøj til, at få overblik over omfanget af duplicate content internt på din domæne. Det kan f.eks. være siteliner.com.
Sørg nu for at vælge, hvilken version af hver side, du ønsker fremover skal vises, ved at indsætte Noindex i headeren på samtlige versioner som IKKE skal vises.
Benytter du et CMS system, er det forskelligt hvordan du gør og ofte kræves installation af et plugin, der kan klare opgaven.
Hastighed og søgemaskinerne
Google anvender hastigheden på en hjemmeside som en rankingfaktor, da et meget langsomt website giver en meget dårlig brugeroplevelse.
Du bør derfor sikre dig, at din hjemmeside vises så hurtigt det er muligt efter domæneadressen er indtastet i en browser.
Du kan undersøge hastigheden og se hvordan der kan optimeres ved, at analysere sidens forskellige kald til f.eks. database, eksterne kilder og afvikling af java samt hentning af billeder før visning.
Et hav af faktorer påvirker hastigheden, herunder lidt af de største hastighedsslugere:
– Store billeder, sørg for de er komprimeret til max 80% jpg/png kvalitet og i rigtig størrelse.
– CSS og java – sørg for at slå filerne sammen i én stor for hver del.
– Kodning, sørg for minimal brug af kodning og inkluder ikke css elementer i html.
– Cachning på forskellige niveauer
Til de fleste CMS systemer, er der udviklet gode plugins, der med et snuptag, kan optimere hastigheden og det kan kun anbefales at eksperimentere med opsætningen.
Du kan på Pingdom.com se hvordan siden performer og hvilke elementer browseren behandler under load.
404 fejlsider
Når en side slettes, bør den tekniske opsætning sørge for, at brugeren og søgemaskinerne får en side, der sender en fejl404 header.
I praksis vil søgemaskinerne der med få fejlkoden, når de besøger en slettet side og dermed være klar over den er væk, så de kan tage dem væk fra deres oversigter med søgeresultater.
Når en side slettes, vil alle de links, der peger ind på siden fra eksterne hjemmesider ikke længere videregive værdi til din side som helhed og derfor kan man vælge, at redirecte vigtige undersider, så alle links og besøgende peges over på et relevant sted, frem for kun at få en ”Siden er desværre slettet” besked.
Det kaldes en 301 redirect og bør altid benyttes på sider, der vil have trafik efter en sletning.
Det kan være trafik fra søgemaskinernes resultater, fra social deling, fra links eller fra brugerne, der har gemt siden i deres bookmarks.
Blokering af ligegyldige undersider
En søgemaskine som f.eks. Google, ser både på hver enkelte underside, men også på det samlede indtryk, når alle viste undersider sammenlægges.
Blanke sider, sider med indhold, der ikke er interessant i søgninger og områder af en hjemmeside med automatisk hentet materiale f.eks. nyheder fra et andet website, de er alle mindre interessante set med en søgemaskinen algoritme og derfor bør de slet ikke vises til søgemaskinerne.
I praksis ekskluderes en underside ved, at sætte Noindex i headeren.
Følgende undersider, vil typisk være en fordel at ekskludere:
– Indkøbs kurv
– Tak for ordren side
– Sider med eksternt content på f.eks. fra RSS feeds.
– Sider med meget lidt indhold f.eks. kontaktform
– Login sider m.m.
Design og koder – har det indflydelse på Google optimering?
På en hjemmeside, er der et væld af muligheder for onpage SEO optimering og dele af dem, kan i visse tilfælde også høre ind under kategorien teknisk søgemaskineoptimering.
Tilretning af en hjemmeside skabelon (på Engelsk Theme) kan også have indflydelse på både hastighed, indeksering og pagerankfordeling.
Det er med andre ord noget, du også bør være særligt opmærksom på og sætte dig ind i, hvis du vil have et website, der performer godt i søgemaskinerne.
Denne artikel er skrevet af Jonas Jørgensen fra SEO firmaet Connect Media
Skriv et svar