Til dagligt tænker du nok ikke over, hvordan et kloaksystem egentlig fungerer. Det er bare noget, der er der. En kloak er jo gemt godt af vejen nede under jorden, så man lægger slet ikke mærke til dem. Først den dag, hvor kloakken giver problemer, vil man indse, hvor meget en velfungerende kloak betyder.
Der kan nemlig opstå mange problemer under jorden. Derfor opdager man det højst sandsynligt ikke, før det står rigtig galt til. Måske stopper din køkkenvask pludselig til uden forvarsel. Eller din kælder bliver helt fyldt med vand. Sker det, har man ganske ofte brug for professionel hjælp for at få løst problemet.
Der kan være mange gode grunde til, at din kloak stopper til. En autoriseret kloakmester vil i sagens natur vide, hvor han skal starte med at lede efter fejl og skader. Derfor er det en god ide at ringe til et kloakfirma, som har den rette ekspertise til at få styr på din kloak igen.
Få tjekket din kloak
Det kan være en god idé at få efterset sit kloaksystem i ny og næ, selv om kloakken lader til at fungere fejlfrit. Det kan en kloakmester gøre fx i form af en tv-inspektion. Det kan være en god idé at gøre, inden man køber et nyt hus, så man ved, om der i den nærmeste fremtid vil opstå problemer med kloakken, så den måske skal renoveres.
Man kan også få tjekket sin kloak som en almindelig rutine – især hvis du bor i et hus, som er bygget i 1960’erne eller 1970’erne, for her har kloakken efterhånden nået en alder, hvor der er risiko for revner og andre skader i rørene.
På den måde kan man komme eventuelle skader og kedelige udgifter i forkøbet. Det er jo altid en god idé at forebygge et problem, inden det udvikler sig til noget alvorligt. Ellers risikerer du i værste fald at bruge både tid og penge på at rydde op efter en oversvømmelse med kloakvand.
En kloakmester skal være autoriseret
Enkelte kloakfirmaer har valgt at specialisere sig inden for én bestemt type opgaver som fx slamsugning. Lige præcis firmaer, som primært udfører slamsugning, har masser af kunder ude på landet. Her har man nemlig normalt septiktanke, som skal tømmes en gang om året. Det skyldes, at der er for langt mellem husene til, at man har anlagt et offentligt kloaknet.
Langt de fleste kloakfirmaer tilbyder dog mange forskellige former for kloakservice, så de kan hjælpe en bred vifte af kunder, som har problemer med kloakken.
En kloakmester skal være autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen for lovligt at kunne udføre de fleste former for kloakarbejde. Det er din sikkerhed for, at alt kloakarbejde bliver udført af folk, som er uddannede og erfarne, og at deres arbejde er dækket af en garantiordning.
Man kan sige, at det kræver en vis portion tillid til en kloakmester, når der skal arbejdes på en kloak. Der lever ofte rotter nede i kloakken, og kloakvand kan være fyldt med bakterier, som kan forårsage alvorlig sygdom. Det er netop derfor, det er vigtigt, at du hyrer en autoriseret kloakmester, for de ved, hvad det handler om. Spørg derfor altid kloakmesteren, om han er autoriseret, inden han går i gang med arbejdet.
En kloakmester kan udføre mange forskellige former for kloakservice
Kloakarbejde kan omfatte både små og store opgaver. Det kan være reparation af et brud, kloakspuling, strømpeforing, rottesikring, etablering af faskine, slamsugning eller noget helt andet.
Både private husejere og store virksomheder kan få problemer med kloakken, så en kloakmester tilbyder selvfølgelig også at afhjælpe problemerne hos både private og erhverv.
Har du et akut kloakproblem som fx en vandskade eller et brud på din kloak, kan du altid ringe til et kloakfirma, som har døgnvagt. Det har mange kloakfirmaer spredt ud over hele Danmark, så de kan komme hjem til dig med kort varsel og hjælpe dig.
Skriv et svar