Der kan være flere årsager til, du ønsker at klage over dit forbrugslån. Måske er du blevet opkrævet for høje gebyrer eller føler dig vildledt af markedsføringen. Her (eller her) kan du læse om dine klagemuligheder.
Klageinstanser
Der er forskellige instanser, du kan indberette din klage hos alt efter, hvad du vil klage over ved dit lån.
- Pengeinstitutankenævnet
Hvis selskabet, du vil klage over, er ejet af et pengeinstitut, kan du klage til Pengeinstitutankenævnet.
- Ankenævnet for Finansieringsselskaber
Hvis du har lånt penge af et selskab, der ikke er ejet af et pengeinstitut, og hvis selskabet udbyder sms- og kviklån (fritstående lån) kan du klage til Ankenævnet for Finansieringsselskaber. Her behandles også klager over danske filialer, der tilhører udenlandske finansieringsselskaber. Du kan læse mere om Ankenævnet for Finansieringsselskaber i afsnittet nedenfor.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hvis du har optaget et forbrugslån i forbindelse med varekøb (eksempelvis en sofa) eller en tjenesteydelse (eksempelvis en ferie) kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden varetager klager over markedsføring af lån. Det kan for eksempel være, hvis lånudbyderen udelukker lovpligtige standardoplysninger om lånet i sin reklame (blandt andet ÅOP og kreditomkostninger). Ved at læse artiklen kan du se, hvad lånudbyderen er forpligtet til at oplyse dig om.
Særligt om Ankenævnet for Finansieringsselskaber
Ankenævnet for Finansieringsselskaber er en forholdsvis ny klageinstans, der trådte i kraft pr. 1. januar 2015. Ankenævnet er forbundet til finansieringsselskaber, hvor du ikke skal stille sikkerhed for det lånet. Bag Ankenævnet for Finansieringsselskaber er Finans og Leasing, Dansk Kredit Råd og Forbrugerrådet Tænk. Formålet med ankenævnet er at finde forlig mellem kreditor og debitor. Hvis det ikke kan lade sige gøre, bliver sagerne behandlet og afgjort at ankenævnet, hvor nævnsformanden dømmer sagen. Desuden vil der være lige delt repræsentanter fra henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser ved sagsafgørelsen.
Ankenævnet behandler kun klager mellem forbruger og finansieringsselskaber/kreditter. Her kan du læse, hvordan klagebehandlingen hos ankenævnet forløber.
- Inden, du klager
Inden, du klager til ankenævnet, skal du have klaget til finansieringsselskabet. Afviser finansieringsselskabet din klage helt eller delvist, kan du videresende klagen til ankenævnet. Hvis din klagesag allerede har været stillet for en domstol, retsforlig etc., kan den ikke behandles hos ankenævnet. Du er dog som forbruger sikret på den måde, at hvis du har en sag hos ankenævnet, kan finansieringsselskabet ikke lægge sag an ved en domstol samtidigt.
- Når du skal klage
Du skal sende klagen sammen med tilhørende oplysninger om lånet til ankenævnet. Herefter kontakter ankenævnet finansieringsselskabet. Udtaler finansieringsselskabet sig ikke indenfor tre uger, vil sagen blive behandlet på baggrund af dine (forbrugerens) oplysninger. Svarfristen kan dog forlænges af ankenævnet, hvis finansieringsselskabet har sendt et ønske om dette.
- Afvisning af dine klage
Hvis ankenævnet afviser din klage, vil du få oplyst dine videre muligheder – for eksempel kontakt til relevante myndigheder eller et andet anke- eller klagenævn. Ankenævnet for Finansieringsselskaber afviser typisk sager af følgende grunde:
- Principielle juridiske årsager
- Sagen findes uegnet til behandling
- Klagen er åbenlyst uden grund
- Under klagesagen
Alle parter får kendskab til afgørende oplysninger, der er indleveret af modparten (eksempelvis udtalelser). Når klagen behandles skal du som forbruger give tilladelse til, at dine oplysninger fra offentlige registre må indhentes. Formålet med Ankenævnet for Finansieringsselskaber er – som nævnt – at indgå forlig. Derfor kan du som forbruger tilbagetrække din klage, hvis der opstår enighed undervejs.
- Afgørelse af klagesagen
Tages din klage op til behandling sker afgørelsen på baggrund af stemmeflerhed i ankenævnet. Dem, der repræsenterer et eventuelt undertal, skal begrunde deres syn på sagen. Derefter afgøres sagen med skriftlig begrundelse til de involverede parter.
Du kan læse mere om indberetning af klager hos Ankenævnet for Finansieringsselskaber på finansanke.dk.
Skriv et svar