Når du skal låne penge, er det ofte afgørende, hvad du har intentioner om at bruge dem på. Et lån vil eksempelvis være billigere, hvis du ønsker at købe hus eller bil, end hvis du vil låne til forbrug. Forskellen skal findes i den sikkerhed, du kan stille. Hvis du låner til et en ny mobiltelefon, er den sværere for banken at sælge videre, hvis du ikke overholder dine forpligtelser. Et hus er derimod lettere at omsætte til likvide midler, og det holder samtidig værdien langt bedre.
Hvis du alligevel ønsker at låne penge til nyt tøj eller elektronik, er det rigtig vigtigt at du sammenligner de tilbud du kan få. Der er store variationer, hvilket kan betyde, at du betale mange penge ekstra i gebyrer og renter. Der findes flere sider hvor du kan sammenligne forbrugslån. Vi guider dig her igennem en række forskellige lånetyper:
Huslån
Hvis du er interesseret i at lån til hus, kan du få et realkreditlån. Det gælder kun hvis det er en ejerbolig. Hvis det derimod er en andelsforening, er det foreningen selv der i tidernes morgen har optaget et realkreditlån.
Når du tegner et realkreditlån, kan du kun låne 80% af husets værdi. Det betyder, at du skal finansiere de resterende 20% fra andre kilder. Her tilbyder de fleste banker et boliglån. Dette er stadig fordelagtigt i forhold til andre typer lån, men det kan ikke slå et realkreditlån.
Billån
De fleste banker tilbyder billån. Når du skal tage et lån i banken, skal du dog fremlægge din økonomi for en bankrådgiver. På denne måde er de sikre på, hvor sandsynligt det er, at du kan betale pengene tilbage.
Hvis du køber en ny bil, kan du også låne pengene hos forhandleren. Dette giver nogle gange en fordelagtig låneaftale i forhold til hos banken, men det varierer. Du skal særligt være opmærksom på det der kaldes et henvisningsgebyr. Det er det bilforhandleren får for at henvise dig som kunde til det bagvedliggende pengeinstitut. Dette beløb bør ikke være meget mere end 5.000 kr.
Forbrugslån
Hvis du skal låne til forbrug eller andet, er der rigtig mange muligheder. I de seneste år er der opstået begreber som SMS-lån, kviklån, netlån osv. Grundlæggende er det udtryk for det samme. De kræver oftest ikke nogen sikkerhed, ÅOP’en er høj og de kan blive rigtig dyre hvis du ikke overholder lånets betalinger.
Grundet udgiftsniveauet er det vigtigt at sammenligne forbrugslånsudbyderne. Priserne varierer rigtig meget. Der findes forskellige sider hvor du kan sammenligne forbrugslån, fx Mikonomi.dk. En anden af samme type er My Banker.
Ud over de forskellige låntyper, er det vigtigt at kende de vigtige begreber inden for låneverdenen. Hvis du ikke er opmærksom på hvad disse betyder, kan du komme til at skrive under på en alt for dyr låneaftale.
ÅOP
Dette står for “årlig omkostning i procent”. Det er et af de vigtigste termer at kende, da den giver mulighed for at sammenligne forskellige udbydere. Det er et udtryk for lånets samlede omkostninger årligt i forhold til lånebeløbet.
Det er altså ikke kun renter, men også gebyrer af forskellige art. Nogle pengeinstitutter har nemlig en lav rente, men til gengæld store gebyrer som administrationsgebyr, stiftelsesgebyr, etableringsgebyr osv.
Renter og gebyrer
En rente er en fast eller variabel procentdel af lånet, som du skal betale for at få lånet. Et gebyr er modsat oftest et engangsbeløb. Den afgørende forskel på de to er, at renter kan trækkes fra i skat, mens det ikke er tilfældet med gebyrer.
Hvis man har to låntilbud der samlet koster det samme, men hvor det ene har meget høj gebyrer, og det andet har meget høje renter, bør du vælge det sidstnævnte. I sidste ende vil det give dig en lavere skattebetaling, og dermed blive billigere.
Hovedstol
Det er et udtryk for det samlede beløb du låner.
Løbetid
Den tidsperiode som lånet løber over. Det kan være fra 1 måned til 30 år.
Samlet set bør det klæde dig bedre på til at bevæge dig ind i lånejunglen. Så længe du er kritisk og forstår alt det du skriver under på, skal du nok få en god aftale.
Skriv et svar